Man skal være hurtig, hvis man vil have billetter til kampen mellem Danmark og Tjekkiet i Nykøbing Falster den 15. oktober, hvor flere NFH-spillere er med.
Det er stadig muligt at sikre sig billet til EHF Euro Cup kampen mellem Danmark og Tjekkiet i Nykøbing Falster den 15. oktober kl. 20.00.
Men man skal være hurtig, da der er ikke mange tilbage.
– Kampen mod Tjekkiet er en kamp, som vi selvfølgelig skal vinde. Men det er også en kamp, som skal bruges på at gøre os skarpere frem mod VM-slutrunden. Vi har kun fem kampe dette efterår, inden VM begynder og derfor er kampen vigtig i forhold til at spille holde sammen og få alle med på aftalerne, siger Helle Thomsen.
Udover kampen mod Tjekkiet, spiller Håndboldkvinderne også en kamp mod Tyrkiet på udebane den 19. oktober. For igen at se så mange spillere an som muligt, er flere spillere indkaldt end normalt. Det betyder også, at der undervejs i samlingen vil være udskiftning i truppen, så nogle spillere spiller begge kampe, andre spiller kun en kamp og nogen spiller ikke kampe.
– Vi vil altid gerne arbejde med mange spillere. Bl.a. ved vi allerede nu, at Anna Kristensen, Line Haugsted og Julie Scaglione ikke tager med til Tyrkiet, siger landstræneren og fortsætter:
– Sidst så vi Louise Bak og Amalie Milling, og denne gang bliver det Anne Christine Bossen fra Nykøbing Falster, som vi ser an på målmandsposten. Vi tænker både langsigtet og kortsigtet, og ved at prøve noget forskelligt, garderer vi os, hvis en nøglespiller pludselig bliver skadet.
Følgende spillere er udtaget til landholdssamlingen og skal være med i de dage, som de står under:
Mandag
Emilie Ytting, København Håndbold
Cecilie Bjerre, Nykøbing Falster
Mandag-Tirsdag
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Helene Kindberg, Team Esbjerg
Mandag-Fredag
Kaja Kamp, Borussia Dortmund
Mandag-Lørdag
Anna Kristensen, Team Esbjerg
Line Haugsted, Team Esbjerg
Julie Scaglione, Ikast Håndbold
Mandag-Mandag
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Sofie Bardrum, Krim Ljubljana
Nanna Hinnerfeldt, Nykøbing Falster
Elma Halilcevic, Odense Håndbold
Andrea Asident, Odense Håndbold
Mette Tranborg, FTC
Mie Højlund, Odense Håndbold
Helena Elver, Györ
Kristina Jørgensen, Györ
Michala Møller, Team Esbjerg
Clara Bang, Nykøbing Falster
Emma Friis, CSM București
Trine Østergaard, CSM București
Anne Mette Hansen, CSM București
Mandag-Onsdag
Laura Borg, Viborg HK
Fredag-Lørdag
Sarah Paulsen, Sønderjyske
Fredag-Mandag
Anne Christine Bossen, Nykøbing Falster
Stine Eiberg, Nykøbing Falster
Udover over landskampen er der også Fanzone med masser af aktiviteter for både børn og voksne. Fanzonen er åben fra kl. 17.00 – 19.30.
Efter kampen er der mulighed for at få autografer spillerne. Autografskrivningen foregår i Fanzonen fra kl. 21.30 – 22.30
Det er muligt at købe billetter til kampen her

