De Danske Børnebiblioteker inviterer endnu en gang børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2023

Man kan deltage i Sommerbogen fra den 9. juni til den 19. august, og det er nemt at deltage: Hent et udfordringsark på dit lokale bibliotek, læs en masse gode bøger hen over sommeren, og vær med i konkurrencen om fede præmier.

Hvad kan man vinde?
Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om 3 hovedpræmier, som er at tømme en boghandel på 5 minutter.

Lokalt på biblioteket har vi også en konkurrence, hvor 1. præmien er gavekort til Golf & Fun på Marielyst for 25 personer (måske for ens klasse eller for andre, man vil have med), 2. præmien et gavekort til boghandlen på 500 kr. og 3. præmien et gavekort til biografen.

Desuden får alle en gratis boggave på biblioteket (der er et udvalg at vælge imellem), når man har gennemført Sommerbogen og afleveret udfordringsarket.

Sådan gør du

  • Hent et udfordringsark på biblioteket fra den 9. juni
  • Læs 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne ud af de 30 man kan vælge i mellem
  • Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på dit lokale bibliotek senest den 19. august
  • Du er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier samt om de 3 lokale præmier

Hvem står bag Sommerbogen?
Bag konkurrencen står De danske Børnebiblioteker, der arbejder for Sommerbogens fornemmeste opgave, nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie – og styrke læselyst og læseglæde.

Hvad skal du læse? 
Du kan finde masser af inspiration på Buggi.dk – Du kan også finde masser af inspiration til lydbøger og e-bøger på eReolen Go og selvfølgelig kan du altid få vejledning og gode læsetips på dit lokale bibliotek.

Filer: 

Du kan også hente udfordringsarket her:

  • Print Arket
  • Udfyld det
  • og aflevere det på dit lokale bibliotek

Hent Udfordringsarket her(PDF)

Kilde: Guldborgsund Bibliotek

Foto: ABW