Oplev Ursula von der Leyens State of the Union-tale
Onsdag den 10. september 2025 kl. 08.45–10.15 inviterer Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne til en topaktuel livestreaming i Glassalen på Hovedbiblioteket i Nykøbing F.
Status og fremtid for EU
Hvert år i september holder EU-Kommissionens formand sin store State of the Union-tale i Europa-Parlamentet. Her gøres der status over året, og der præsenteres planer og prioriteter for fremtiden. I år er det naturligvis Ursula von der Leyen, der indtager scenen og deler sine visioner for, hvordan EU skal håndtere tidens store udfordringer – og hvilken vej Unionen bør gå fremover.
Samtale, quiz og kaffe
Efter talen er der mulighed for en uformel drøftelse af de emner, der er blevet berørt, og for at bringe egne perspektiver ind i samtalen om EU.
Deltagere kan også se frem til en hyggelig ramme med kaffe, te og brød – samt en EU-quiz med præmier.
Praktiske oplysninger
-
Tid: Onsdag den 10. september 2025 kl. 08.45–10.15
-
Sted: Glassalen, Hovedbiblioteket, Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F.
-
Pris: Gratis (men billet er påkrævet)

